"ATU, viden og relationer
Da jeg altid har haft lyst til at tilegne mig ny viden, og gerne så meget som muligt, lå det mig lige for at ansøge om jeg kunne blive optaget på ATU da jeg fik muligheden i 1g, og derved blev jeg talentelev på Nykøbing Katedralskole.
ATU står for Akademiet for Talentfulde Unge, og er et fagligt tilbud til de elever der gerne vil udfordres endnu mere fagligt. Undervisningen foregår på gymnasier og universiteter og varetages af forskere og lektorer. Dette giver ikke kun større viden og mere kvalitet, men også mere brugbar undervisning i forhold til de videregående uddannelser. På den måde får man også lidt mere indsigt i hvordan de videregående uddannelser foregår, således at man ikke får det helt store chok når man engang starter på et universitet.
Derudover tilbyder ATU ikke kun faglige forelæsninger, men også forelæsninger der bl.a. handler om at forbedre ens studeteknik, skriveteknik, eller forbedre sig selv individuelt. Disse forelæsninger kan forbedre dine egenskaber og muligheder her og nu på gymnasiet.
En ting jeg nok ikke havde forventet også at få ud af ATU, er alle de nye relationer. Det har været virkelig interessant at møde andre gymnasieelever fra andre egne i landet. Så er man nysgerrig og vil man gerne lære lidt mere end gennemsnittet, er ATU en fantastisk mulighed.
Derudover har jeg også deltaget i DM i science, da jeg gik i 1. g. At deltage i denne konkurrence var udfordrende, men det var samtidig sjovt at prøve noget helt andet end den almindelige undervisning. Derudover giver det at deltage i konkurrence også en ny faglig indsigt. Man lærer bl.a. selvstændigt at anvende den læring man har modtaget i undervisningen til at løse opgaver og problemstillinger. Men samtidig får man også ny viden, specielt indenfor laboratoriearbejde, som er en stor fordel hvis man er naturvidenskabeligt orienteret. Hele konkurrencen foregår i et laboratorie, hvor man benytter sig af de forskellige redskaber, man dermed får kendskab til."
Hvad siger de andre?