Sproglig studieretning
Bliv klogere på den sproglige studieretning og de forskellige studieretningsfag.
En sproglig studieretning som bl.a. giver dig viden om enten tysktalende eller fransktalende landes kulturer og samfundsforhold, andre menneskers levevilkår, identitetsdannelse og multikulturalisme i et europæisk og globalt perspektiv.
Med denne studieretning vil du få viden om
I engelsk opnår du viden om og indsigt i engelsksprogede samfund og kulturer. Du erhverver dig sproglige færdigheder og kompetencer, og vil kunne færdes og agere i en global verden, hvor engelsk er et fremtrædende sprog. I mødet med litteratur og gennem eget skriftligt arbejde vil du udvikle din kritiske sans for kommunikation og formidling.
Fransk og tysk er både sprog- og kulturfag, hvor de to dele vægtes lige højt. For at kunne læse, forstå, tale og skrive sproget på et noget højere niveau end turistfransk eller –tysk, er du nødt til at have et godt kendskab til bla omgangs- og tiltaleformer i de fransk– eller tysksprogede lande, til historie, traditioner, religiøse skillelinjer, indvandring og integration, skolesystemer og politiske systemer. I fransk eller tysk opnår du dette kendskab ved overvejende at arbejde med litterært materiale og andre kunstneriske udtryksformer. Herudover arbejder du med øvelser og opgaver, der sigter mod at udvikle dit sprog og din sproglige præcision såvel mundtligt som skriftligt.
I samfundsfag opnår du viden om og indsigt i politiske, økonomiske og sociale forhold i forholdet mellem mennesker og samfund og i de kræfter, der påvirker samfundsudviklingen. Tilegnelsen og brugen af begreber og teorier står meget centralt. Spørgsmål til synsvinkler, holdninger og værdier står også centralt. Det gælder både når medier, politikere, økonomer og andre eksperter er afsendere. Færdigheder i at søge informationer i databaser og på hjemmesider, bearbejde dem og formidle dem i tabeller, diagrammer eller tekst er en væsentlig kompetence. Det samme gælder læsningen og brugen af statistisk materiale.
Bliv klogere på den sproglige studieretning og de forskellige studieretningsfag.